Stemninger fra et indisk slumkvarter

Da jeg for år tilbage ankom til Bombay i Indien, hvor jeg skulle arbejde et år, da lagde jeg ud med at få lidt af et kulturchok. Ikke nok med at det var første gang, jeg rejste uden for Europa og derfor endnu ikke var særlig erfaren i at stå midt i fattigdom og sult, så viste det sig også at børnehjemmet og det lille værelse jeg skulle bo på lå i et af Bombays mest udsatte slumkvarterer. Men alt imens jeg følte mig lidt skræmt af stemningen, så oplevede sig flere og flere små sprækker af livfuldhed, som vidnede om en overlevelsesevne, der på imponerende vis kunne få folk, særligt børnene på børnehjemmet, til at smile, danse og finde på et hav af opfindsomme lege uden at eje et eneste stykke legetøj. Jeg husker stadig glimtet i deres øjne.